TV2 Nord

Arbejde kan betale sig for 96,8 procent

Arbejde kan betale sig, det viser nye beregninger. Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkivfoto)

Nye tal viser, at 96,8 procent får en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde. [size=2] [/size]

Mens diskussionen raser om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så viser nye tal, at for næsten alle kan det faktisk betale sig.

En ny opgørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afslører, at i 2011 havde 96,8 procent af arbejdsstyrken - eller 2.236.000 mennesker - en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde.

Det er samtidig en stigning i forhold til 2010, hvor det kun kunne betale sig for 92,2 procent af arbejdsstyrken.

Økonomisk tilskyndelse defineres netop ved personer, som har en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at arbejde.

Arbejdsstyrken dækker over personer i alderen 18-66 år, der i løbet af året hovedsagelig er beskæftigede, selvstændige eller ledige.

Spørgsmålet om, at det skal kunne betale sig arbejde, er - igen - blevet aktuelt, efter at det viste sig, at kontanthjælpsmodtageren "Carina" - som blev kaldt fattig - havde en månedlig indkomst på 15.700 kroner efter skat.

Socialminister Karen Hækkerup (S) reagerede med at opfordre til et opgør med den danske "krævementalitet".

Statsminister Helle Thorning-Schmidt talte om et "normskred", hvor man bare tror, at man kan få af samfundet. Og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) understregede, at det altså skal kunne betale sig at arbejde.

Har du et godt tip?