Autoværksted i brand

Foto: Per Frank Paulsen

Sent tirsdag aften udbrød der brand i et autoværksted i Hjallerup - en brand der på grund af diverse gasflasker på værkstedet kunne have udviklet sig dramatisk.

Det var et halmfyr, der i første omgang var gået ild i, og det var godt overtændt, da Falck og brandvæsenet nåede frem til værkstedet i Hjallerup.
Ejeren af industriejendommen er bortrejst, og meldingen lød i første omgang på, at at der var både gas- og iltflasker på autoværkstedet og i den nærliggende lagerbygning.
Og stationslederen hos Falck betegner situationen som alvorlig.

- Da vi ankommer til stedet, ved vi ikke, om der er gasflasker, og i så fald, vil situationen være alvorlig, men heldigvis lykkedes det os ret hurtigt, at få kontrol over situationen og isolere branden til lagerbygningen og ikke selve værkstedet, siger stationsleder, Peder Mejlvang.

Flere nyheder fra TV2 Nord