Befrielsesaktion i Hobro

Tumult på politistationen i Hobro ved fem-tiden i morges. En hidsig flok på fire-fem personer ville befri en 19-årig kammerat, der var blevet anholdt for gadeuorden udenfor et værtshus i Adelgade. Det erfarer TV2/NORD.

Nordjyllands Politi bekræfter, at en gruppe af befriere - anført af en 45-årig mand - brød døren op til politistationen. Inden for opstod der håndgemæng, hvorefter der blev kaldt på forstærkning fra politiet i Aalborg.

Stavene blev trukket for at få passiviseret den stærkt ophidsede gruppe af befriere, og den 45-årige blev anholdt for ulovlig indtrængen.

<b>Et øjenvidne filmede episoden med sin mobiltelefon - se TV2/NORD 19.30</b>

Flere nyheder fra TV2 Nord