Behandling giver panderynker

Foto: TV2/Nord

Både patienter og praktiserende læger i Nordjylland er bekymrede for den behandling, der gives for hjerteflimren. Det viser en ny undersøgelse.

Hjerteflimren er en af de hyppigste og mest besværlige hjertesygdomme. Den forårsager hvert år flere hundrede blodpropper, hjerneblødninger og dødsfald.

Ud af 297 praktiserende læger mener 54 procent, at den nuværende behandling har begrænsninger. Blandt andet skal patienterne skal gå til tidskrævende månedlige kontroller.

Lægerne har behandlet hjerteflimren med stoffet Marevan i de sidste 30 år, men nu er der nye metoder på vej.

Knap 11.000 nordjyder har hjerteflimmer, og de kan snart behandles med en tablet, der ventes på markedet i løbet af foråret.

Praktiserende læge, Peter Duedal, fra Lægehuset i Ranum er en af de læger, der mener, at den nuværende behandling har sine begrænsninger. Han mener, det kan være en fordel, at der kommer en ny medicin.

-Vi må håbe, at det ikke bliver så dyrt, at regionerne står af. Men det må vi jo vente og se, siger Peter Duedal.

Flere nyheder fra TV2 Nord