Bilister alkotestes på diskoteker

Syv byer med i aktion - de fire er nordjyske

Lørdag 20. oktober alkoholtester diskoteker i syv byer deres gæster i egne biler. Viser alkometeret under 0,5 promille, når de forlader diskoteket, er der gaver at hente fra GODA - gode alkoholdninger, der står bag initiativet, som er en del af den europæiske kampagne mod spritkørsel: A Night Without Accident.

Fire af de syv testbyer er nordjyske - nemlig Hadsund, Frederikshavn, Hobro, og Viborg.

- Det er ofte i weekenden på vej hjem fra fest eller diskotek, at vi ser bilulykker med en cocktail af unge og alkohol, hvorfor vi skal have fat i de unge på netop det tidspunkt, siger projektleder Mikael Kelk, GODA.

Derfor lægger diskotekerne huse til kampagnen, hvor personalet tager en snak med de unge omkring spritkørsel og opfordrer dem gennem konkurrencer og alkotests til at lade drinksene stå, hvis de selv skal køre bil.