Borgmester: Farlig vej skal sikres

Foto: Per Frank Paulsen

[size=2]På hovedvej 11 mellem Fjerritslev og Aabybro har der været syv trafikdrab de sidste seks år. Senest blev to personer dræbt tirsdag aftent. Nu vil borgmesteren i Jammerbugt Kommune have ændret den farlige vej. [/size]

 På hovedvej 11 kører dagligt omkring 6000 biler. Og det er en farlig vej, mener mange af de bilister, der ofte kører på strækningen.

- Der er rigtig mange bilister på vejen, og ofte bliver der kørt utrolig stærkt. Det er et farligt sted, siger Lise Kristensen fra Halvrimmen.

De seneste seks år, er der sket syv dødsulykker på hovedvejen. Senest i tirsdag, hvor en motorcyklist ramte en kondiløber og begge blev dræbt. Og i juli blev en ung mand dræbt, da han ville undvige en anden bilist og ramte et træ.

- Det er tragisk, med de ulykker, der er sket på vejen. Derfor er det vigtigt, at vi får trafiksikret vejen, og vi har lige nu dialog med vejdirektoratet, forttæller borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade.

Hovedvejen mellem Aabybro og Fjerritslev er hos Vejdirektoratet klassificeret som en farlig vej, og Mogens Gade har bedt Vejdirektoratet se på muligheden for en rundkørsel eller anden trafikregulering i Tingskoven i krydset ved Trekronervej, Mellemmøllevej og Aalborgvej. Men der skal mere til for at gøre vejen sikker.

- Vi skal også kigge på hastighedsforanstaltningen og muligheden for en omfartsvej, som vi har ønsket et par år. Den ville være en god aflastning for hovedvejen, siger Mogens Gade.

Flere nyheder fra TV2 Nord