To brandmænd kvæstet i trafikulykke (opd. 15.40)

Fredag eftermiddag kørte en brandbil galt på vej til en brand.

<b>Kørte i grøften</b>
Brandbilen, en 4x4 tendervogn, kørte op af en skrænt på Løgstørvej ved Hobro.
Det oplyser indsatsleder Peter Christiansen fra Falck til TV2/Nord.

<b>To brandfolk kvæstet</b>
De to brandmænd som sad i køretøjet, blev begge kvæstet ved ulykken. De er nu indlagt på henholdsvis Aalborg og Hobro Sygehus.
Brandfolkenes tilstand kendes ikke på nuværende tidspunkt.

<b>Årsagen ukendt</b>
Årsagen til ulykken kendes ikke, men der var ingen modkørende eller andre biler involveret.
Brandbilen var på vej til en gårdbrand i Stenild, da ulykken skete.

<b>Falck på stedet</b>
Falck er på stedet med to bjærgningskøretøjer, som er i gang med at slæbe brandbilen op af grøften.

Omkring klokken 16.30 forventer Falck at være færdig med at rydde op.

Flere nyheder fra TV2 Nord