Brandmænd sætter livreddere i arbejde

Livredderne på Palmestranden har ikke været nødt til at redde mennesker fra druknedøden i den forgangne uge, men flere badegæster har haft brug for livreddernes hjælp til behandling af forbrændinger fra brandmænd. Foto: Trygfonden

Efter en rolig uge uden nogle livsfarlige redninger af de nordjyske kystlivreddere, har der alligevel været en del at se til på Palmestranden ved Frederikshavn. Der har været masser af brandmænd i vandet, som har været til gene for strandens badegæster.

Livredderne på Palmestranden ved Frederikshavn har i den seneste uge haft travlt med at hjælpe badegæsterne, når de brænder sig på brandmænd i vandet. Ud af i alt 31 førstehjælpsaktioner i den seneste uge i Nordjylland, så har de 27 førstehjælpsaktioner foregået i Frederikshavn. Livredderne hjælper gæsterne med at skrabe de sviende tråde af kroppen og smøre huden med dæmpende salve.

De fire kystlivredningsstationer i Blokhus, Løkken, Tornby og på Palmestranden er ellers slupper roligt igennem ugen uden at komme ud til nogen situationer, hvor badegæster direkte er i livsfare.

Det er Trygfonden, der står bag de fire livredningsstationer på de nordjyske kyster. Livreddertårnene er bemandede alle ugens dage frem til den 20. august fra klokken 11.00 til klokken 19.00.

Flere nyheder fra TV2 Nord