Brønderslev Kommune vil forbedre børnekulturen

 Brønderslev Kommune vil forbedre børnekulturen

Brønderslev Kommune er udvalgt til at deltage i et nyt projekt, som skal forbedre børnekulturen. Brønderslev er den eneste nordjyske kommune, der er med

14 kommuner vil gerne deltage i et nyt projekt, der skal sætte fokus på børnekultur. Kommunerne har netop fået besked fra Børnekulturens Netværk, at de er udvalgt til at deltage i projektet "Børnekultur i kommunerne - nye veje og metoder i arbejdet med børn, kultur og fritid".

Kommunerne skal nu sammen med Netværket formulere de endelige rammer for projekterne.

Yderligere 21 kommuner er blevet inviteret til at deltage som følgekommuner. Der er afsat fire millioner kroner til at støtte projekterne over de næste to år.

De 14 kommuner er: Brønderslev, Frederiksberg, Frederikssund, Guldborgsund, Helsingør, Herlev, Høje-Taastrup, Køge, Odsherred, Silkeborg, Varde, Viborg, Vordingborg og Århus.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland