Brønderslev vil hindre ny Serritslev-sag

02:06

Søren Steensen og Brønderslev Kommune vil stå i spidsen for en årlig konference om børn og børns tarv, hvor landets øvrige kommuner, en række fagfolk og politikere deltager. Foto: Christell Maria Iversen

1 af 2

Kommunen går nu i front, når det handler om at gribe hurtigere ind i sager om børn, der oplever omsorgssvigt eller misrøgt.

I det nye år vil kommunen være mødested for en konference, hvor landets øvrige kommuner, en række fagfolk og politikere deltager. Konferencen helt centrale emne bliver børnene, og hvordan man sikrer deres tarv bedst.

- Vi håber nu, at vi kan komme på landkortet i en sammenhæng, hvor vi er proaktive i forhold til at komme udsatte børn til undsætning, fortæller kommunaldirektør i Brønderslev Kommune, Søren Steensen.

I Brønderslev håber de, at de én gang hvert andet år kan afholde konferencen. Det er særligt Serritslev-sagen, der har medvirket til, at kommunen nu vil gå forrest.

- Vi har gjort os erfaringer, der viser, at vores fremgangsmåde i visse tilfælde ikke var den mest hensigtsmæssige. Men dette initiativ kan vi dele oplevelser med for eksempel andre kommuner og optimere vores indsats, udtaler Søren Steensen.

Brønderslev Kommune satser på, at den første konference vil finde sted i første halvår af 2012.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord