Se billederne: Dansk sejr i Aalborg

Det danske landshold slog Luxembourg med 4-0 i venskabskamp

Tilskuerne havde grund til at juble, da det danske landshold sikrede sig en sikker 4-0 sejr over Luxembourg.

Venskabskampen blev spillet på Aalborg Portland Park, og efter 13 minutter bragte Martin Braithwaite danskerne foran med 1-0, og kort efter scorede Kasper Dolberg til 2-0. Dolberg var også på pletten i anden halvleg med en scoring.

Umiddelbart efter 3-0-målet kom AaB-spilleren Lucas Andersen på banen, hvor han afløste Martin Braithwaite. Andersens optræden i Aalborg blev hans fjerde landskamp i karrieren - indtil nu. Og hans første siden 2016.

Danskernes fjerde mål faldt efter 67 minutter, da Christian Gytkjær scorede efter en assist fra Henrik Dalsgaard. Samme Dalsgaard lagde også op til Dolbergs mål til 3-0.

Om en måned gælder det EM-kvalifikation for herrelandsholdet, som møder Gibraltar i Parken. Og hvis man igen vil se landsholdsfodbold i Aalborg, er der mulighed 19. november, hvor U-21-landsholdet møder Malta.

SE BILLEDER FRA KAMPEN

 
 
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

 

 
 
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

 

 
 
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

 

 
 
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

 

 
 
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Seneste nyt

fra Nordjylland