Det store ja 11/11/11

01:52

74 par i Nordjylland skal giftes på fredag. Foto: Anders Christian Rasmussen

1 af 2

Jørgen Engbjerg og Stinne Christiansen har været kærester i fem år og nu skal de giftes på en dag der blir svær at glemme. Fredag d. 11. november, 2011, klokken 11.11.

- Vi var enige om at vi er nr. 1 for hinanden og så kan man jo ikke finde en bedre dag til at understrege det med, fortæller Jørgen Engbjerg til TV2/Nord.
 
På fredag skal 75 gæster være med til at fejre brudeparret. Ligesom rekord mange andre danskere bliver Jørgen og Stinne gift d. 11. november, men tidspunktet er nu ikke valgt for bedre at kunne huske datoen ude i fremtiden.

- Selvfølgelig er det lidt af et gimmick, for det ændrer jo ikke hvordan vi har det med hinanden eller hvor højt vi elsker hinanden, men det bliver superfedt.  Vi har set frem til den dag længe.

Ikke nok med at det nordjyske par skal giftes, om en måned skal de også være forældre. Men først siger de ja til hinanden på en ganske særlig dag.