Det var sneens skyld

Og det var slet ikke byggefejl der fik tagene til at styrte sammen i vinter

Det var sandsynligvis naturens kræfter og ikke byggefejl, der var årsag til at en række tage og husgavle brød sammen i forbindelse med vinterens snestorm over det nordlige Jylland.

Det konkluderer Statens Byggeinstitut efter et halvt års granskning af 13 sammenbrud.

- De fleste af de bygninger, der er faldet er relativt nye, og der er intet der tyder på, at de er konstrueret forkert, siger seniorforsker Jørgen Nielsen til DR Nordjylland.

Han er dog bekymret for, at nogle af bygningerne ikke er så stærke som de burde.

- Det er klart at man nu bør overvejer om der skal laves ny skrappere regler med hensyn til snelast, siger Jørgen Nielsen.

I Nordjylland måtte følgende bygninger bøje sig for snemasserne i februar:
Multihallen Gigantium, Thy-hallen, pladefabrikken Hosta i Hjallerup, en kostald i Brønderslev, en svindestald i Storvorde, Saltum-bryggeriet, Social- og Sundhedsskolen i Svenstrup iog Bates emballagefabrik i Nørersundby.

Flere nyheder fra TV2 Nord