Dommen stadfæstet

Vestre Landsret har stadfæstet dommen over en 31-årig mor og hendes eks-kæreste for seksuelt misbrug af kvindens mindreårige søn.

Hele formiddagen havde anklageren og forsvarerne fremlagt deres procedurer ved landsretten, hvor en 31 årig kvinde og en 26 årig mand stod anklaget for at have sex-misbrugt kvindens dengang 5 årige søn.

Den 31 årige kvinde blev tidligere ved byretten idømt tre år og ni måneder. Mens den 26 årige blev idømt tre års fængsel.

Anklageren havde håbet på at få mandens straf forlænget med seks måneder. Det skete altså ikke.

Forsvareren gik efter en frifindelse, da man mente, at den nu 11 årige drengs forklaring var utroværdig.


Seneste nyt

fra Nordjylland