Dømt for overgreb på mindreårig

En dreng er ved Retten i Hjørring blevet idømt 30 dages betinget fængsel for anden kønslig omgang med en mindreårig pige.

Overgrebet fandt sted den 25. marts 2011 på Bangsbo Strand Skole. Drengen var dengang 15 år gammel, og pigen var 12 år gammel.

I retten nægtede drengen sig skyldig med påstand om at han ikke kendte pigens alder. Det oplyser anklager Mette Høg.

Drengen blev dømt for anden kønslig omgang med pigen i form af oralsex. Han var også tiltalt for blufærdighedskrænkelse, men blev frifundet i den tiltale, da retten ikke fandt, at der havde foregået tvang.

Ud over 30 dages betinget fængsel blev drengen pålagt at betale en tort til pigen på 10.000 kroner samt omkostningerne af sagen.

Drengen ankede dommen på stedet med påstand om frifindelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland