"Døvblinde" arkitekter skal hjælpe døvblinde

Foto: Ib William Christensen

Region Nordjylland har bestilt et arkitektfirma til at tegne 24 boliger til døvblinde i Aalborg. En stor udfordring for arkitekterne - og det har fået bygherren til at tage utraditionelle metoder i brug

Man tager de arkitekter, der skal stå for byggeriet, og så frarøver man dem først synet og derefter hørelsen. Det er konceptet for en usædvanlig byvandring i Aalborg.

- Jeg tror, det her er vigtigt, fordi huset skal være til de døvblinde, siger Lars Henrik Topp, der er chefarkitekt i Region Nordjylland.

Lars Henrik Topp har ansvaret for byggeriet, og det er ham, der ønsker, at arkitekter og ingeniører skal mærke, hvordan det er at være døvblind.

- Man synker ind i sig selv. De der sanser, der ikke er i spil, træder i baggrunden. Man får fokus på nogle af de andre, siger Søren Tordtzen, der er en af arkitekterne.

Efter halvanden times er byvandring slut, og synet og hørelsen er intakt igen.

For en anden af arkitekterne, Søren Askehave, har der været flere overraskelser undervejs, som han kan bruge fremadrettet.

- Vi har i hvert fald fået en indsigt i den opgave, vi skal ind i nu, og fokus på ting, der også gør os bedre til at stille de rigtige spørgsmål.   

De 24 boliger til døvblinde skal stå klar i 2013

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord