Dyrere mad til ældre i Mariagerfjord

Mariagerfjord Kommune skal spare 1,8 millioner kroner på madordninger til de ældre. Borgerne kommer derfor til selv at betale 900.000 kroner. Dét betyder f.eks. at en hovedret bliver fire kroner dyrere end tidligere. I alt kommer de ældres madbudget til a

79-årige Knud Jensen fra Hadsund er én af dem, der skal betale ekstra for at få sin mad bragt ud

- Jeg har ikke mere at gøre med end min pension. Jeg kan ikke betale mere end jeg gør, for jeg har ikke mere at betale af, siger Knud Jensen til TV2/NORD.

Den kommunale pengekasse er lukket. I Mariagerfjord Kommune skal de ældre, som er med i madordningen, betale mere, hvis de vil have varm mad.

- Beløbet her er til at leve med. Det har dog været svært at finde besparelserne, da vi kun har haft et halvt år på grund af kommunesammenlægningen, siger Poul Bergmann, formand for Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune.

I Ældresagen frygter de, at mange ældre ikke har råd til at betale for prisstigningerne på den udbragte mad og derfor helt fravælger den.

- Det kan betyde flere indlæggelser, og der bliver mere behov for hjemmepleje, og så er de millioner hurtigt spildt, siger Lauge Prip fra Ældresagen i Mariagerfjord Kommune til TV2/NORD.