Efter voldsomt overfald: Fire maskerede gerningsmænd flygtede i sølvgrå bil

00:18

En mand er svært tilskadekommen efter et brutalt overfald på Amerikavej i Hobro. Onsdag eftermiddag var politiet massivt tilstede i byen i jagten på fire gerningsmænd.

Nordjyllands Politi jagter stadig de fire mænd, der onsdag eftermiddag overfaldt en femte mand. Man ved dog, at de flygtede i en sølvgrå personbil.

Det er stadig uvist, hvorfor fire mænd onsdag eftermiddag overfaldt en 20-årig mand i en lejlighed på Amerikavej 28 i Hobro.

Og onsdag aften er det også stadig uvist, hvor de fire mænd er flygtet hen efter overfaldet. Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard i en pressemeddelelse.

Nordjyllands Politi ved dog, at de fire mænd, der var maskerede, flygtede fra gerningsstedet i en sølvgrå personbil.

- Hvis nogen har set denne bil eller har observeret noget andet i området før eller efter overfaldet, må man meget gerne kontakte os på telefon 114. Ring hellere en gang for meget end en for lidt, siger vagtchefen. 

Læs også Politiet jagter fire mænd mistænkt for drabsforsøg i Hobro

Offeret, en 20-årige mand, var svært tilredt efter overfaldet, hvor der blev brugt slagvåben. Han er dog uden for livsfare, oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet har siden anmeldelsen været massivt til stede i området med et større antal politi-styrker.

- Vi efterforsker på højtryk. Vi fortager både tekniske undersøgelser, forhøringer i området og afhøring af forurettede, siger Poul Fastergaard.

Og derfor kan politiet af hensynet til denne efterforsking på nuværende tidspunkt ikke udtale sig yderligere om sagen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord