Efterlysning afblæst: 65-årige Jens er fundet i god behold

Den efterlyste 65-årige mand fra Sæby, der har været væk i over et døgn er nu fundet i god behold.

65-årige Jens Winther er fundet i god behold. Han har været savnet siden 10:30 tirsdag, hvor han gik fra sit bosted i Sæby. Med sig havde han blandt andet en hækkesaks. Men sagen er endt fredeligt.

Jens Winther har været på noget af en tur – og han har krydset Limfjorden. For han blev fundet i en have i Hadsund.

- Hvordan han er kommet helt dertil, det ved vi ikke, fortæller Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Politiet blev kontaktet af en borger, der havde set Jens Winther i hadsund. Her blev han hentet af politiet, der kørte ham tilbage til sit bosted ved Sæby. 


Seneste nyt

fra Nordjylland