Efterskoleelev dømt for trusler mod lærer

En 16-årig elev er dømt for trusler mod sin tidligere lærer på Bisnapgård Efterskole Foto: Johnni Isaksen

En 16-årig dreng er idømt 14 dages betinget fængsel efter trusler mod en lærer på sin tidligere efterskole.

Ved Retten i Aalborg blev en 16-årig dreng torsdag kendt skyldig i trusler mod en kvindelig lærer på sin tidligere efterskole, Bisnapgård Efterskole ved Hals.

Drengen var blevet bortvist fra skolen og 14. november sidste år var han tilbage på skolen. Han forklarede, at et var for at hente en taske.

Ifølge anklageskriftet havde den 16-årige spyttet på læreren, men retten frifandt han for dette forhold, da det ikke betragtes som vold at spytte i baghovedet, forklarer anklager Dorte Kvist Knudsen.

Til gengæld blev han kendt skyldig i trusler, da han skulle have truet den kvindelige lærer på livet. Ifølge anklageskriftet havde han ført en kniv over sin hals som trussel, men læreren forklarede i retten, at den 16-årige blot havde holdt kniven i hånden.

Med i dommen er også besiddelse af en kniv på et offentligt sted.

Straffen blev udmålt til 14 dages fængsel betinget med en prøvetid på to år under tilsyn af kommunen.
Den 16-årige modtog dommen.

Har du et godt tip?