Elitehåndbold Aalborgs cheftræner stopper

Foto: TV2/Nord

Mandag har Elitehåndbold Aalborg valgt at opsige cheftræner Sune Sørensen på grund af sæsonens skuffende resultater.

Elitehåndbold Aalborg har mandag opsagt cheftræner Sune Sørensen.

- Der er brug for en ny profil, der kan genskabe spilleglæden og gejsten i spillertruppen og styre holdet frem mod flere sejre i 1. division, siger Henrik Skals, der er formand for Elitehåndbold Aalborg.

Frem mod julepausen indgår Elitehåndbold Aalborgs tidligere cheftræner Jesper Stick i et trænerteam sammen med den nuværende træner Andreas Larsen i jagten på sejre i de sidste 4 runder.

I den næste tid vil Elitehåndbold Aalborg arbejde intenst på at finde en ny cheftræner. 

Flere nyheder fra TV2 Nord