En administrativ fejl i AaB

- En administrativ fejl. Således er ordene fra Lynge Jakobsen om udtagelsen af amatørspilleren Thomas Gaardsøe til bruttotruppen til UEFA i Champions League.

Amatør i Champions League
Thomas Gaardsøe der for nogle år siden, blev erklæret fodboldinvalid da han spillede i England, spiller som amatør i AaB. Her figurerer han i den trup, som AaB har meldt til UEFA i forbindelse med Champions League.

- Men det er en fejl. Jeg bad om at skrive samtlige i truppen på den liste, der skulle sendes til UEFA, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen til TV2/Nord.

Spiller som amatør
Thomas Gaardsøe spiller som amatør i AaB, træner sammen med truppen og spiller til daglig på klubbens andethold, som spiller i 2. division Vest.

Celtic venter d. 17.
AaB spiller sin første kamp i Champions League mod Celtic d. 17. september i Skotland. Senere venter der kampe mod Villareal og Manchester United.


Seneste nyt

fra Nordjylland