Erhvervsskoler udvikler talenter

SOSU Nord, Aalborg Handelsskole og Erhvervsskolerne i Aars samarbjeder om et talentprogram, der skal løfte eleverne og udvikle faglige og personlige kompetencer.

Dennis Glinvad er halvvejs gennem grundforløbet som tømrer på Erhvervsskolerne i Aars. Og så er den tidligere skovarbejder samtidig en af 17 elever fra sklen, som er udvalgt til et særligt talentforløb for eleverne på grundforløbet.

- Jeg ved ikke, om jeg er så meget mere end alle andre. det var mest for at få chancen for at lære mig selv bedre at kende og udvikle mig. Man kan altid blive bedre, siger Dennis Glinvad noget beskedent.

I løbet af tre måneder skal han mødes otte gange mødes med elever fra Erhvervsskolerne i Aars, Aalborg Handlesskole og SOSU Nord i et tværfagligt talentforløb, der byder på personlighedstest, præsentationsteknikker, teambuilding og meget andet, der skal styrke deres personlige kompetencer og i sidste ende også gøre dem bedre indenfor deres fag.

- Det håber jeg da. Jeg tænker blandt andet over at optimere arbejdsgange og sådan nogle ting, siger Dennis Glinvad.

Et af målene er også at lære eleverne at sælge sig selv bedre, når de eksempelvis skal søge læreplads og senere hen job, så de kan skille sig ud og få bedre chancer for at få lige den stilling, de drømmer om. Og skal talentforløbet ikke mindst give erhvervsuddannelsernes image et løft og gøre dem mere attraktive for de unge.

- Det giver en mere synlighed i hvad vi er som skole, og giver muligheden for at fremme folkspotentiale. I fremtiden kommer der mangel på faglærte, så vi vil gerne som skole vise, at det er en mulighed, de kan tage, siger Peter Jøhnk, som er koordinator på talentforløbet, og også underviser på de fleste workshops.

Det er ikke kun 12-tals-elever, der har en chance. Det handler allermest om, hvem der har viljen til at udvikle sig. Og vilje og indsats skal der til, når eleverne i løbet af de tre måneder skal bruge omkring 30 timer af deres fritid på at gøre sig endnu dygtigere.


Seneste nyt

fra Nordjylland