Erstatning til børnene: 460.000 kroner i alt

Foto: TV2/Nord

Samtidig med dommene til Serritslev-børnenes forældre afgjorde dommeren også, hvad erstatningen til de ti børn lød på. I alt 460.000 kroner til den 21-årige datter og de ni andre børn.

Det er langt fra, hvad bistandsadvokaterne forlangte. Her lød summen samlet på over to millioner kroner.

På vegne af den 21-årige datter Michelle lød erstatningskravet fra bistandsadvokaterne på 967.000 kroner for vanrøgt, voldtægt, frihedsberøvelse og tort. Hun fik 150.000 kroner.

Kravet fra bistandsadvokaterne til de ni af børnene lød på 1.035.000 kroner for vold, vanrøgt og sexovergreb.

Den ældste søn, Martin, fik 30.000 kroner.
Steddatteren, der var udsat for sexovergrab fik 130.000 kroner.
De fire næste børn fik 30.000 kroner hver.
De næste to børn 15.000 kroner hver, mens det yngste barn ikke fik nogen erstatning.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord