Færge får større bemanding

Den nye Læsøfærge "Ane Læsø" bliver fremover bemandet med tre skibsassistenter og ikke kun to.

CO-Søfart har ved kendelse offentliggjort i går mandag i Ankenævnet for Søfartsforhold fået medhold i, at Læsøfærgens "Ane Læsø" skal have tre skibsassistenter i stedet for to, som det oprindeligt var fastsat af Søfartsstyrelsen.

Argumentet fra CO-Søfart for at bemandingen skal være tre og ikke to, som da "Ane Læsø" tidligere som "Vesborg" sejlede til og fra Samsø, er blandt andet, at færgen på ruten mellem Frederikshavn og Læsø sejler i åbent farvand med mere trafik og dårligere vejrforhold.

-Jeg er meget tilfreds med kendelsen, siger formand for CO-Søfart Ole Philipsen.

CO (Centralorganisationen Søfart) er Danmarks største maritime faglige organisation.


Seneste nyt

fra Nordjylland