Færge igen i problemer

Egholm-færgen har i øjeblikket problemer med broklappen, så biler kan ikke komme på eller af færgen. Arkivfoto Foto: TV2/Nord

Så er den gal igen. Denne gang har Egholmfærgen problemer med broklappen.

Hertil eftermiddag er der igen problemer med Egholmfærgen. Denne gang er det dog ikke isen, der driller, men i stedet er der en elfejl på færgens broklap.

Færgen sejler altså fint, men i øjeblikket er det ikke muligt at transportere bilister, da man ikke kan få biler på eller af færgen på grund af problemet med broklappen.

Egholmfærgen afventer i øjeblikket en elektriker, og det vides endnu ikke, hvornår den normale drift kan genoptages. 

Isen i Limfjorden har også i løbet af vinteren voldt den lille færge store problemer, da færgen bliver beskadiget af isflagerne.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord