Falske betjente til Dana Cup

Foto: Thomas Gaardsmand

To unge mænd kan se frem til en plettet straffeattest, da de udgav sig for at være politibetjente til en fest ved Dana Cup i Hjørring fredag aften.

Vagter ved festteltet ved Dana Cup i Hjørring tilbageholdte fredag aften to mænd, som udgav sig for at være politibetjente.

De to mænd var civilklædte, men fremskaffede sig adgang til festteltet ved at fremvise falske ID kort magen til dem, som ordensmagten har. De havde også øresnegle på og havde stavlygter med.

Men vagterne ved festen synes de to mænd opførte sig mistænksomt, hvorfor de blev tilbageholdt indtil rigtige betjente ankom, det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Peter Redder.

Flere nyheder fra TV2 Nord