TV2 Nord

Familie havnet i rottemareridt

02:18

Steffen Nielsen har gennem længere tid bedt både kommune og udlejer om hjælp. Foto: Ivan Hansen

1 af 2

En familie fra Solbjerg i Himmerland er havnet midt i et rottemareridt. Familien har gennem længere tid bedt både deres udlejer og Rebild Kommune om hjælp. Men problemet er bare blevet større og større.

Hele familiens køkken er hærget af rotter. Senest har rotterne angrebet køleskabet.
 
- Jeg har sat en jernplade under køleskabet for at forhindre rotterne i at komme ind, siger lejer Steffen Nielsen.
    
Rotteangrebet i køleskabet er kulmininationen på et års mareridt.  Nu har familien fået nok. Marts måneds husleje er ikke blevet betalt, fordi man er godt træt af udlejeren.

Udlejeren hedder Leif Henriksen med kontor i Hadsund. I følge ham selv har han omkring 300 lejemål i hele Nordjylland.

- Jeg skal nok gøre noget i morgen, siger Leif Henriksen.

Hvis huslejen ikke bliver betalt vil udlejeren sætte familien på gaden om 14 dage. Også fra Rebild Kommune har familien forsøgt at få hjælp. Alt hvad man har fået indtil nu er nogle klapfælder.

Ifølge familien, siger kommunen, at det er udlejer, der skal hjælpe. Udlejer siger, at det er kommunen, der skal hjælpe.

Formanden for teknisk udvalg i Rebild Kommune, Gert Fischer (V), vil nu undersøge om kommunen har gjort nok i sagen. Allerede i morgen vil familien få besøg af en rottefænger.

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord