Fårup introducerer mobile rutsjeturer

Foto: Torben Hansen

Som den første forlystelsespark i verden introducerer Fårup Sommerland i samarbejde med Bredbånd Nord nu et såkaldt LiveSeat i forlystelsen Orkanen.

Fremover bliver det muligt at følge familie og venners rutsjebaneture i Fårup Sommerland direkte på telefonen. I samarbejde med Bredbånd Nord har forlystelsesparken installeret et såkaldt LiveSeat i deres rutsjebane Orkanen.

Fårup Sommerland er den første forlystelsespark i verden, der får installeret et LiveSeat.

Rent praktisk fungerer livestreamingen ved, at der er monteret et kamera på den bageste vogn, som filmer de to bagerste sæder - det såkaldte LiveSeat. For at streame skal man være gæst i parken og være logget på Fårups WiFi.

Livestreamingen går i luften i efterårsferien og kan opleves fra den 9. til 17. oktober. Det er dog først fra næste sæson, at initiativet kan bruges permanent i parken.

Flere nyheder fra TV2 Nord