Fjerde nederlag i træk

Fire kampe, fire nederlag. Aalborg Vikings' sæsonstart har været alt andet end prangende.

De nordjyske basketspillere har ikke fået en optimal sæsonstart. Aalborg Vikings har nemlig ikke vundet endnu.

I aftes tabte de på hjemmebane med 85-92 til Hørsholm 79ers trods en smal føring efter 1. periode.

Topscorer for Aalborg blev Robert Delaney med 29 point. Sæsonens mest scorende er stadig nyindkøbte Ryan Willen, der lavede 20 point mod 79erne.

Næste kamp for vikingerne er den 13. oktober, hvor Værløse BBK gæster Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland