Flere 30-minutters P-pladser i Aalborg Midtby

De ekstra p-pladser etableres på baggrund af debatten om Midtbyplanen, hvor der har været ønsker om flere korttidsparkeringspladser i Aalborg.

Aalborg Kommune vil i løbet af juli etablere cirka 25 nye korttidsparkeringspladser i Aalborg Midtby.

quote Vi har derfor gjort, hvad vi kan, for at imødekomme borgernes ønske, og jeg er rigtig glad for, at forvaltningen har fundet de ekstra pladser

Hans Henrik Henriksen (S), rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune

De ekstra p-pladser etableres på baggrund af debatten om Midtbyplanen, hvor der blandt andet har været ønsker om flere 30-minutters P-pladser i byen.

- Henover foråret og sommeren har vi haft fremtidens Aalborg Midtby til debat. I debatperioden er der blandt andet fremført ønsker om flere 30-minutters P-pladser. Vi har derfor gjort, hvad vi kan, for at imødekomme borgernes ønske, og jeg er rigtig glad for, at forvaltningen har fundet de ekstra pladser, siger rådmanden fra By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen (S).

Aalborg Kommune forventer at have de 25 ekstra p-pladser etableret mandag den 10. juli.

De ekstra korttidsparkeringspladser er til bilister med hurtige ærinder i byen. Har man behov for at parkere i længere tid, henviser Aalborg Kommune til byens parkeringsanlæg.

Pladserne etableres her

Danmarksgade ved Frederikstorv, sydside - 2 pladser

Christiansgade mod Ågade - 4 pladser

Dag Hammarskjölds Gade ved Ågården - 5 pladser

Danmarksgade mellem Jernbanegade og Prinsensgade - 2 pladser

Jernbanegade mellem Danmarksgade og Prinsensgade - 2 pladser

Jernbanegade 10-12 pladser (frem til august står der container, som beslaglægger 4-5 pladser. Når containerne fjernes, etableres der også her ekstra korttidsparkeringspladser)

Egholmsgade - 3 pladser

 


Seneste nyt

fra Nordjylland