Flere langfingrede på spil i nat

Nordjyllands Politi måtte rykke ud flere gange i nat i Aalborg og omegn. To indbrudstyve er efterlyst mens tre andre sidder i detentionen.

Ved midnatstid var den gal første gang. Her observerede vidner to mænd i færd med at bære ting og sager ud fra Fakta på Mistralsplads i Aalborg. De havde skaffet sig adgang til butikken ved at tvinge skydedørene op. Mændene kørte fra stedet i en mørk stationcar inden politiet nåede frem. Nummerpladen starter med AW.

Et par timer senere var tre biltyve på spil ved Støvring Autoophug. Her fik de adgang til et afspærret område ved at klippe en hængelås over, og de kørte fra stedet i ikke-indregistreret Toyota Carina.

Men de tre mænd nåede ikke langt: de kørte nemlig galt kort tid efter på Hobrovej, hvor de også blev anholdt. De sidder nu i detentionen og afventer afhøring i løbet af fredag formiddag.

De tre mænd på henholdsvis 18, 20 og 20 år er kendt af politiet i forevejen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord