Flere storke i Nordjylland

Tre storke på en mark ved Lygby nær Terndrup. Foto: Sally Dalsgaard Svenstrup

Så er der igen set storke på de nordjyske marker - denne gang nær Lyngby ved Terndrup.

Det er 15-årige Sally Dalsgaard Svenstrup fra Sejlstrup ved Skørping, der har set de tre storke gå rundt på marken.

Sally har sendt os en mail:

"Hej jeg hedder Sally. Jeg er 15 år gammel og bor i Sejlstrup ved Skørping. I har på det seneste bragt historier om storke, der er set i Nordjylland. Min familie og jeg så i går den 23. april omkring klokken 18.00 ved Lyngby (tæt på Terndrup) tre storke på en mark. Vi var på vej hjem fra stranden i Øster Hurup. En traktor var i gang med at pløje en mark, og storkene gik og ledte efter noget spiseligt på marken. Jeg tog nogle billeder af storkene. Jeg ved vedhæfter et, som I kan bruge, hvis I har lyst. Storken virkede slet ikke sky, så vi holdt stille i næste 10 minutter og kiggede på dem. Det er første gang, jeg har set storke i det fri i Danmark, så vi var naturligvis alle begejstrede over synet.
Mvh
Sally Dalsgaard Svenstrup"

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord