Flyvevåbnet undersøger styrt

Flyvevåbnets redningshelikopter fløj i området ved Nørre Lyngby, da en 53-årig mand styrtede ned i sin drageflyver.

På Flyvevåbnets hjemmeside står der, at de sammen med politiet lige nu undersøger årsagen til styrtet nærmere. Det gør de, fordi en af Flyvevåbnets redningshelikoptere fløj i området ved Nørre Lyngby, da manden styrtede ned og blev livsfarlig kvæstet. Spørgsmålet er om helikopteren var årsag til styret.

Ulykken skete ved Lyngbygaardsvej, som er et kendt sted at paraglide ud over de stejle skrænter.

Nordjyden styrtede til jorden fra 10 - 15 meters højde og blev med politiekskorte kørt til hospitalet hvor han altså nu befinder sig i kritisk tilstand.

Familien er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland