Fodboldturnering for unge skaber million-omsætning i Hjørring

Dana Cup i Hjørring er for de unge fyldt med fodbold og sjov, men for kommunen og de lokale virksomheder er den glade sportsbegivenhed også en millionforretning.

Store sportsbegivenheder tiltrækker ofte mange turister, dette er også sandt, når det kommer til Dana Cup i Hjørring. Omkring 1000 hold deltager hvert år i fodboldturneringen for unge, og cirka 90% af dem er udenlandske hold. Turneringen tiltrak i 2015 29.000 besøgende og mange millioner til Hjørring-området. 

179 millioner kroner bidrog turneringen til turismeomsætningen i området, og 174 af de millioner kroner blev brugt af udenlandske gæster, det viser en undersøgelse som VisitDenmark har foretaget sammen med Epinion. 

Dana Cup er en af Danmarks største sportsbegivenheder og slår med deres omsætninger andre store sportsbegivenheder som for eksempel EM i Håndbold 2014. 

- Vi har mange at takke for, at det er gået så godt op igennem årene. Ikke mindst har vore 40 samarbejdende klubber en stor andel i, at det hele kan lade sig gøre, og jeg er yderst taknemmelig for, at vi får mange positive tilbagemeldinger fra de lokale klubber, ligesom vi får det fra de mange, der deltager i Dana Cup, udtaler direktør Jette Andersen på Dana Cups hjemmeside. 

Dana Cup skaber med den store omsætning 207 årsjob i Hjørring og bidrager til BNP med 100 millioner kroner lokalt og 101 million kroner internationalt. Turneringen leverer desuden cirka 64 millioner til skatte og afgifter i Hjørring. 

På Dana Cups hjemmeside har de lavet en graf over hvilke af de store danske sportsbegivenheder der har den højeste turismeomsætning. Hvor altså Dana Cup i Hjørring ligger i top. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland