Forhindringer i farvandet for ny Egholm-færge

Der er flere forhindringer i farvandet for den nye Egholm-færge.

Færgen skulle endelig have startet maskinen igen her til morgen - efter at have ligget stille, siden den i september 2011 kom på afveje og ødelagde færgelejet på Aalborg-siden. Det skriver DR Nordjylland.

Men de lysmaster, som skulle være sat op ved færgelejet i løbet af weekenden, er stadig ikke kommet op, og derfor kan færgen alligevel ikke sejle endnu.

Overfartsleder Erik Winther fortæller til DR Nordjylland, at det kniber med at huske, hvor man lagde masterne, da de blev pillet ned.

Han håber, færgen kan sejle i morgen tidlig kl. 8. Indtil da sejler den gamle Egholm-færge videre.


Seneste nyt

fra Nordjylland