Fortuna Hjørring forlænger med to stamspillere

To profiler der har kæmpet med skader har forlænget kontrakterne med sidste sæsons Champions League-deltagere.

Målmanden Maria Christensen og offensiv-spilleren Karoline Smidt har forlænget deres kontrakter med Fortune Hjørring. Det skriver Fortune Hjørring i en pressemeddelelse. 

Begge spillere har forlænget kontrakter med endnu to sæsoner. De to har været fast inventar på både klubholdet i #F-ligaen og på det danske landshold. Men i den seneste tid har begge spillere været ramt af skader. 

Målmand Maria Christensen har været ude med en alvorlig hjernerystelse. Hun er tilbage på banen og har spillet de seneste kampe Fortuna Hjørring. 

Karoline Smidt har siden en kamp mod BSF i Ballerup 15. oktober 2016 været sat ud af spillet med en alvorlig knæskade. Efter intensiv genoptræning er hun så småt ved at være klar til at indtage grønsværen igen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland