Fotos: Johanne prustede og pustede

02:22

Fredag ramte en kraftig blæst Nordjylland, og det betød væltede træer, problemer for færgetrafikken og på campingpladserne kæmpede mange med ødelagte fortelte.

Hun var kun på besøg nogle få timer, men hun efterlod et tydeligt spor af ødelæggelse efter sig. Se billederne her.

Det var forudsagt, at lavtrykket, der blev døbt  'Johanne', kunne blive særdeles kraftigt flere steder. Og Johanne blev da også til en decideret storm med orkanvindstød, og flere steder blev man også ramt af skybrud. 

I Thyborøn kom vinden yderst hurtigt og steg i styrke fra fire sekundmeter til 25 sekundmeter på kort tid. 

Nordpå raserede stormen nogle timer henover formiddagen, og vinden gjorde livet surt især på vestkysten, hvor blandt andre campisterne fik travlt med at pille deres telte ned i en fart. 

I øvrigt melder meteorologerne, at et nyt blæsevejr er på vej lørdag. 

Nedenfor har vi indsamlet en række af de fotos og videoer, som seere og læsere har sendt ind via TV2 Nords Facebook-side. 

Fotos og video fra seerne: 

Flere nyheder fra TV2 Nord