Fuld nordmand på afveje

Drønede rundt i haver i Tylstrup i firehjulstrækker

En tydeligt beruset 41-årig nordmand satte natten til fredag sine spor i Tylstrup. Han ødelagde haver og hække med en firehjulstrækker.

Det er en såkaldt 2,5 tons firehjulstrækker, så det var nemt først at meje et stakit og en hæk ned på Bilgaardsvej.

Herefter gik det ud over flere hække, stier og haver og en lygtepæl. Fornøjelsen fik en brat ende, da nordmanden endte mod en vold - og blev hentet af politiet.Han er indsat i detentionen.

Der ventes at gå nogle timer, inden han vil være i stand til at gøre rede for sin færden.

Flere nyheder fra TV2 Nord