TV2 Nord

Glatte veje forsinker posten

Mange stier og veje er nemlig umulige at færdes på, og ifølge Post Danmark er flere postbude faldet. Foto: TV2/Nord

Nattens snevejr betyder, at posten i Nordjylland kan risikere at blive forsinket.

Mange stier og veje er nemlig umulige at færdes på, og ifølge Post Danmark er flere postbude faldet, og et par stykker har været en tur på skadestue.

- Postbudene har alt post med ud på ruterne. Men på grund af de spejlglatte veje og fortove tager postomdelingen meget længere tid end normalt, og flere strækninger er direkte farlige og ufremkommelige, så en del post og reklamer bliver forsinket i dag, siger Bruno Nielsen, distributionschef i Aalborg. Han regner med, at den forsinkede post bliver omdelt i morgen

I de tilfælde, hvor postbuddet vurderer ude på ruten, at det ikke er sikkert at aflevere posten på grund af is og sne, bliver den taget med tilbage. Hvis det stadig ikke er muligt at aflevere posten i de efterfølgende dage, bliver den sendt retur til afsender.

Man kan følge den lokale postsituation på www.postdanmark.dk ved at gå ind under "Dagens Post" og indtaste sit postnummer.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord