Graffiti-hærværk i Skagen

Seks opgange i Skagen har været udsat for hærværk. Foto: Per Frank Paulsen

Flere opgange i Skagen har været udsat for graffiti-hærværk. Nordjyllands Politi søger vidner.

- Vi søger vidner til hærværk begået på Mosegårdsvej i Skagen. I 6 opgange blev der malet graffiti med sort spray uden at påføre tacs, skriver Nordjyllands Politi.

Hvis du har oplysninger omkring graffiti-hærværket, så kan du ringe til Nordjyllands Politi på 114.