Grand Prix-feber i Aalborg

(Arkivfoto) Foto: AKKC

Om ti dage kommer årets Melodi Grand Prix til Aalborg, og Grand Prix-feberen har ramt byen.

Der er få billetter tilbage i salg til årets Melodi Grand Prix den 21. januar. Derfor har man nu valgt at sætte billetter i salg til generalprøven dagen før klokken 20.00. Det fortæller pressechef i Aalborg Kongres & Kultur Center, Susanne Kabel.

Men Grand Prix-feberen har allerede ramt Aalborg Midtby. I flere forretninger bliver der opsat papfigurer i fuld størrelse af showets værter. Samtidig udlover de Grand Prix-aktive forretninger billetter til det næsten udsolgte Grand Prix i Gigantium gennem forskellige konkurrencer.

Lørdag den 21. januar kan aalborgenserne møde de ni deltagere fra Melodi Grand Prix i Sallings Udestue, hvor de vil lave to fælles malerier. De skal efterfølgende bortauktioneres til fordel for Danmarks Indsamlingen 2012.

Også årets børneMGP, der løbet af stablen den 28. januar, er eftertragtet. Showet lørdag er udsolgt, så også her har man valgt at sælge billetter til generalprøven dagen før.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord