Guld-Harald er død

11:30

Foto: TV2 Nord (Arkiv)

1 af 2

Den nordjyske fodboldlegende Harald Nielsen, kendt som Guld-Harald, er død, skriver flere medier.

Den legendariske angriber er mest husket for sit tilnavn "Guld-Harald". Det navn fik han, da han før og under OL i 1960 satsede på olympisk guld til Danmark.

OL endte med en sølvmedalje, og Harald Nielsen blev topscorer i hele turneringen.

Året efter blev Frederikshavner-spilleren kåret til årets fodboldspiller i Danmark og solgt til italienske Bologna, hvor han blev professionel.

 

Blå Bog

  • Navn: Harald Ingemann Nielsen
  • Født: 26. oktober 1941
  • Død: 11. august 2015 (73 år)
  • Fødested: Frederikshavn
  • Børn: To - en søn og en datter

 

Karrieren i Italien var præget af succes, og nordjyden blev en yndling hos de italienske fans.

Han var med til at vinde mesterskabet i 1964 og kunne derudover prale af to topscorertitler i ligaen.

Harald Nielsen har igennem årene medvirket i flere programmer på TV2 Nord. Senest da han var gæst i "Hjem til jul" i december sidste år. Han medvirkede desuden også i programmet "Tilbage til Nordjylland", hvor han viste det Nordjylland, han kom fra frem. Se de to programmer herunder.

Hjem til jul - Harald Nielsen

 

 

 

 

Tilbage til Nordjylland - Harald Nielsen

 

 

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord