Guldbarrer på hittegodsauktion

Denne guldbarre på 50 gram er en af de usædvanlige effekter, der er på aution hos politiet i Frederikshavn. Foto: Torben Hedemose

Denne guldbarre på 50 gram er en af de usædvanlige effekter, der er på aution hos politiet i Frederikshavn. Foto: Torben Hedemose

1 af 2

Nordjyllands Politi har nogle usædvanlige effekter under hammeren, når der næste torsdag afholdes hittegodsauktion i Frederikshavn.

Når der næste torsdag er hittegodsauktion på politigården i Frederikshavn, er der som sædvanlig masser af cykler at byde på. Men der er også nogle mere specielle effkter på aution, nemlig tre miniguldbarrer, en guldmønt og godt 50 designerstole.

- Det er meget usædvanligt med guldbarrerne. Designermøbler kan vi godt have, men normalt er det ikke så mange, som vi ser her, fortæller vicepolitikommisær Steen Hørlück fra Nordjyllands Politi.

Guldbarrerne havnede på politigården, efter at en ung kvinde, der var på vej med færgen til Sverige, fandt dem i sin barnevogn. det vides ikke, hvordan de er havnet der

Stolene, der er Fritz Hansens Myren, er tyvekoster, hvor det ikke har været muligt at finde ejermanden. de stammer formentlig fra en lang række indbrud, blandt andet i Nordjylland.

Alene guldbarrerne har en værdi af omkring 30.000 kroner, og det ventes, at interessen omkring auktionen bliver noget større end normalt.

- Når det kommer ud, hvad vi har på auktion, vil der nok komme mange interesserede og nysgerrige for at se på tingene, siger Steen Hørlück, som også mener at indtjeningen vil blive noget større end ved normale auktioner, hvor det primært er cykler, der er under hammeren.

Flere nyheder fra TV2 Nord