Hæder til Tversted Jazzydays

Tversted Jazzydays har vundet den danske Jazzlivepris 2008.

Op mod 50 professionelle danske jazzmusikere nominerer hvert år tre danske jazzspillesteder som kandidater til prisen "Årets danske jazz spillested".

Dansk Jazz Forbunds bestyrelse kårer derefter "Årets danske jazz spillested" ud fra de nominerede. Og valget er altså faldet på Tversted Jazzy som får prisen for deres utrættelige arbejde med at præsentere jazz af høj kvalitet, deres unikke evne til at give publikum, såvel som musikere, oplevelser langt ud over det sædvanlige.

Derudover får de prisen for deres visionære og engagerede arbejde i lokalmiljøet. Prisen er på 35.000 kroner og gives af Dansk Jazz Forbund i samarbejde med professionelle danske jazzmusikere.


Seneste nyt

fra Nordjylland