Hærværk mod miniby

Foto: Ib William Christensen

Hobro Miniby har natten til onsdag været udsat for hærvæk. Skorstene er slået af husene og vinduer sparket ind.

Det var et kedeligt syn der mødte Kurt Pedersen, der onsdag middag kom op til minibyen.

- 23 skorstene var slået af, tegldage ødelagt og døre sparket ind. Det er virkelig træls, siger Kurt Pedersen, Minibygger, Hobro.

Hærværket er foregået mellem tirsdag klokken 17 og onsdag middag. Hobro Miniby har været undervejs i 12 år.

Husene bygges af en gruppe frivillige, der mødes to gange ugentligt for at dyrke deres hobby. Det tager cirka et år at bygge ét hus. Minibyen står på en offentlig sti bag Gasmuseet i Hobro.

Deres mål er at genetablere Adelgade i Hobro, som den så ud i 1890,erne. Hidtil har minibyen undgået hærværk. Nu er det forbi.

- Hvis det gentager, så vil vi ikke mere, så må kommunen overtage det hele, siger Kurt Pedersen, mens han fortvivlet samlet de ituslagende skorstene op fra gruset.

Minibyggerne har meldt hærværket til Himmerlands Politi, som indtil videre står på bar bund i sagen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord