TV2 Nord

Handicaphjælpere raser over lønnedgang

02:09

Birgitte Pedersen (tv) har sagt sit job som handicaphjælper op i protest imod en tvungen lønnedgang. Foto: Kim Christiansen

1 af 2

Fra september bliver handicaphjælpere i Brønderslev Kommune tvunget ned i løn.

For mange handicaphjælpere i Brønderslev betyder en lønnedgang fra midten af september flere tusinde kroner mindre i løn hver måned.

- Jeg føler, at jeg ikke er en skid værd, for at sige det på godt dansk. Jeg føler mig røvrendt, siger Birgitte Pedersen som er en af de handicaphjælpere, der bliver ramt af lønnedgangen.

Hendes løn falder fra 137 kroner i timen til 114 kroner i timen. Det er en lønnedgang på omkring 3500 kroner om måneden, når hun arbejder fuld tid.

Årsagen er en ny overenskomst som den lokale fagforeningsformand selv er alt andet end begejstret for.

- Jeg synes det er noget skidt. Jeg synes aldrig det er godt, når man går ind og forringer forholdene, siger Birger Lyngholm Thomsen, lokalformand for FOA i Brønderslev.

Men hvorfor går i med til en overenskomst, som giver jeres medlemmer mindre i løn? I giver dem jo en dårligere overenskomst?

- Alternativet havde været konflikt. Skulle vi så gå ud og lave blokade hos de handicappede?, Siger Birger Lyngholm Thomsen.

Overenskomsten er indgået mellem FOA's Landsforbund og 3F på den ene side og erhvervsorganisationen DI på den anden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord