Helt nye studieboliger i Aalborg

Så kom dagen mange studerende har ventet længe på. I dag blev der nemlig udleveret nøgler til helt nye studieboliger i Aalborg.

Nanna Buus, der læser erhvervsjura i Aalborg, har siden studiestarten i september pendlet mellem forældrenes hjem i Frederikshavn og uddannelsen i Aalborg. Men tirsdag fik hun nøglen til en helt ny studiebolig i Aalborg. 

- Jeg har glædet mig til at få nøglen i lang tid. Jeg bruger rigtig meget tid i bussen og det er ikke altid den bliver brugt lige fornuftigt. Det er lidt svært at koncentrere sig om læsning i bussen, så det bliver dejligt at kunne koncentrere sig ordentligt om lektierne og få mere tid til det, siger Nanna Buus. 

Nanna Buus er en af de 172 studerende, der har fået en studiebolig. En studieboligen i Dragen - som Nanna Buus' studiebolig er en del af - koster 3500 plus forbrug. 

- Huslejen er helt perfekt for en studerende. Den er lidt billigere, end hvis du skal have en lejlighed et andet sted, fordi det er en ungdomsbolig. Så det er fint for en studerende på SU, siger hun. 

Alle 172 lejligheder i det nye boligkompleks Dragen har forlængst ”udsolgt” siden midt november. 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland