Her er Nordjyllands dyreste huse

Det hus med den dyreste kvadratmeterpris solgt i år i hele Nordjylland ligger i Skagen og er solgt til 16 millioner kroner, og med 318 kvadratmeter giver det en kvadratmeterpris på 50.314. Foto: Jeppe Michael Jensen / Ritzau Scanpix

Det hus med den dyreste kvadratmeterpris solgt i år i hele Nordjylland ligger i Skagen og er solgt til 16 millioner kroner, og med 318 kvadratmeter giver det en kvadratmeterpris på 50.314.

På tværs af landet bliver huse hver dag sat til salg, fremvist, skøder bliver underskrevet - og nøgler bliver overdraget. Det sidste er sket ikke mindre end 19.700 gange i første halvdel af 2019.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Og med et hussalg følger typisk en betydelig sum penge, der skifter hænder. Men alt efter hvor i landet, man befinder sig – er der rigtig mange millioner kroners forskel på, hvad kommunernes dyreste huse anno 2019 er handlet for.

Det er kommunerne Gentofte, Rudersdal og Vejle - der lægger adresser til første halvårs tre tophandler, der alle sammen er gået igennem til priser over 30 millioner kroner.

Mens huskøberne i Tønder, Ærø og Læsø Kommune har skullet betale mindst, for at blive indehaver at titlerne som indehavere af årets hidtil dyreste villaer i kommunerne.

Det dyreste hus solgt i Nordjylland i år - indtil videre - ligger på Hans Ruths Vej 16 i Skagen. Det blev i marts solgt til 16 millioner kroner, og med sine 318 kvadratmeter giver det en kvadratmeterpris på 50.314. Ejendommen blev sidste år i oktober sat til salg for halvanden million kroner mere end købsprisen.

I Brønderslev er den dyreste ejendom solgt i 2109 Starengvej 40. Prisen lød på 5.1 mio. kr. Tilbage i 1995 blev ejendommen solgt til beskedne 285.000 kroner.

I Hjørring måtte den nye ejer af Sct. Knuds Alle 25 af med 4.1 mio. kr. for den ejendom, der således er kommunes dyreste for i år. Villaen har været på markedet i fire år og er prisreguleret ned med 95.000 kroner. 

I Jammerbugt Kommune koster den dyreste ejendom 4.4 mio. kr. og ligger på Torngårdsalle 9, mens Læsøs dyreste salg lyder på 2.1 mio. kr. for ejendommen på Estrupsvej 2.

I Mariagerfjord Kommune er den dyreste ejendom solgt i sommer til 4.725.000 kr. og adressen er Mågevej 10 i Hobro. Ejendommen blev tilbage i april sidste år sat til salg til 5.250.000 kroner. I marts i år blev prisen sat ned med fem procent, og i forbindelse med salg i juni i år blev prisen sat yderligere 200.000 kroner ned.

Morsø Kommune er på boligsitet boligas liste repræsenteret ved en bolig beliggenheden på Kastanie Alle 37 i Nykøbing Mors. Ifølge boligas oplysninger blev den i maj 2018 sat til salg til 2.845.000 kroner og knap et år senere solgt til en pris over udbudsprisen; nemlig 3.210.000 kr.

I Rebild Kommune topper ejendommen Brændeskoven 6 med en pris på 4.495.000 kroner. Ejendommen ligger i Skørping og ifølge oplysninger fra Boliga blev den solgt inden for en måned til udbudsprisen. Ejendommen er senest handlet for ti år siden, dengang lød prisen på 1.975.000 kroner.

I Thisted ligger den dyreste ejendom på Lyngbakken 20 og koster 4.8 mio. kroner. I Vesthimmerlands Kommune blev ejendommen Lounsvej 19 solgt til kommunens højeste, nemlig på 4.8 mio. kr. Boligen ligger i Farsø og har været til salg i to år. Der blev givet et prisnedslag  på 400.000 kroner.

I Aalborg må køberen til Klostermarken 48B af med 12.025.000 kroner for de 310 kvadratmeter bolig, som dermed er kommunens dyreste officielle salg i år. Ejendommen er solgt med en kvadratmeterpris på 38.790 - det vil sige den næsthøjeste pris for hele Nordjylland. 

Selv om salgsprisen samtidig er den næsthøjeste i det nordjyske, så er det samtidig bare en tredjedel af prisen på det absolut dyrest handlede hus - på det offentlige marked - i 2019 i hele landet. Det er en villa på 536 kvadratmeter på Øregårds Allé i Hellerup. Den blev købt for 36 millioner kroner tilbage i februar.

 

I Aalborg må køberen til Klostermarken 48B af med 12.025.000 kroner for de 310 kvadratmeter bolig, som dermed er kommunens dyreste officielle salg i år. Ejendommen er solgt med en kvadratmeterpris på 38.790 - det vil sige den næsthøjeste pris for hele Nordjylland.  Foto: Boliga.dk

Denne 123 kvadratmeter store villa på Estrupvej på Læsø blev solgt for 2.195.000 kroner - hvilket altså er den højeste pris på øen i år – men prisen er samlet set tredjemindste tophandel på landsplan. Foto: Boliga.dk

I Vesthimmerlands Kommune blev ejendommen Lounsvej 19 solgt til kommunens højeste, nemlig på 4.8 mio. kr. Boligen ligger i Farsø og har været til salg i to år.  Foto: Boliga.dk

 

Forsiden lige nu