Her spærres vejene under weekendens karneval

Det bliver ikke nemt at være bilist i Aalborg under lørdagens karneval.

På lørdag vil mange tusinde festligt klædte nordjyder strømme gennem gaderne i Aalborg i forbindelse med det årlige karneval.

Derfor bliver mange gader i byen afspærret. Det sørger politiet og hjemmeværnet for.

Paraden forventes at have deltagelse af cirka 23.000 mennesker.

I den forbindelse vil følgende gader være spærret for biler:

Nyhavnsgade til Vesterbro spærret fra 10.30 til 13.

Kastetvej til Vesterbro spærret fra 11.30 til 14.

Østerågade mellem Nytorv og Ved Stranden spærret fra 9 til 14.

Prinsensgade fra Danmarksgade til Vesterbro spærret fra 8.30 til 19.30.

Vesterbro fra Borgergade til Hasserisgade spærret fra 8.30 til 19.30.

Vesterbro fra Hasserisgade til Østre Allé spærret fra 8.30 til 24.

Hasserisgade vil fra 8.30 til 19.30 være spærret for kørsel fra Anders Borks Vej mod Vesterbro.

Limfjordsbroen vil være spærret fra 10 til 12.30.

Politiet understreger, at alle tiderne skal tages med et vist forbehold.

Flere nyheder fra TV2 Nord